Essenshealing

Print
 
Healing er for dig, der føler dig ubalanceret, ønsker et løft og ny energi. Den er også for dig, der ønsker at finde et svar på, hvordan du kommer mere i balance. Du behøver ikke nødvendigvis at tro på healing, men blot være åben for, at der kan ske en heling i din fysiske krop og i dit sind.

Healing er en fysisk let påvirkning og et energiarbejde i auraen, som stimulerer kroppens og sindets vitalitet. Jeg arbejder med akupressur tryk (punkter på medianbanerne), triggerpunkt tryk (specifikke punkter i muskulaturen) og energiforløsende polariseringsteknikker, som skaber balance i dit energisystem.

Jeg afspænder dine muskler ved at skabe en afslappet atmosfære, så du kan mærke din indre kerne. Det er i ”kernen” din grundlæggende essens (det sande jeg) findes, når du får denne kontakt, vækkes din indre afslappethed. så du mærker følelsen af ”at være”. Ved at kunne være her, som du er, får du lettere ved at modtage den information, som skal inspirerer dig til at være skabende, dynamisk, handlekraftig og medmenneskelig.

Da vi både er fysiske og åndelige mennesker, som får ideer og bliver inspireret, skabes der via healing bedre kontakt til dit højere selv - også kaldet din intuition – eller som mange kalder det i disse New age tider: guider, skytsånder, engle mm. 

Jeg har udviklet dette unikke healingkoncept ud fra mine mange års massage- og energierfaring..

Spændingen ved f.eks. hovedpine vil være en ophobning af energi (overspænding), der ikke bliver udtrykt, f.eks. via handling, ord, lyd, mm. Denne spændingsenergi flyttes via polarisering væk fra hovedet og til det sted i kroppen, hvor der er en underspænding. Det betyder, at den underspændte del er med til at skabe en helhed ved at få tilført energi. Herved er der balance og overskud til at udtrykke sig frit.

Behandlingen er velegnet til alle og kan med fordel understøttes af samtaleterapi. Da det er uhensigtsmæssige handlinger/tanker, der er med til at fremme ubalance.

Har du et specifikt tilbagevendende problem bør udviklingsterapi vælges.

Jeg bruger mit nærvær og min intuition til at løfte din energi